Lene Varming – Psykoterapeut med speciale i sorg og livskriser

1:1 Samtale

Mit mission i livet er at hjælpe mennesker med håndtering af sorg og livskriser, og hjælpe dem til et liv i glæde og ro. Hos mig kan du få hjælp til at finde vejen ud af sorgen og krisen med en terapeutisk, holistisk og personlig tilgang.

Herunder kan du læse om mine 1:1 samtaler, og hvordan terapi kan hjælpe dig med at finde tilbage til livsglæden.

SAMTALETERAPI MED LENE

Når du er i en sorgproces og/eller står midt i en livskrise, er den støtte og hjælp du får afgørende for, hvor godt du kommer igennem dine udfordringer.

Det kræver nogle gange mod at række hånden ud og bede om hjælp, men når du gør det, er jeg sikker på, du samtidig mærker en styrke. Det betyder nemlig, at du samtidig træffer et valg, der er godt for dig. Du drager omsorg om dig. Valget er truffet for at gøre dig godt.

Når du kommer til mig, bliver du mødt med den anerkendelse og respekt for lige netop det valg. Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du kan slappe af, være dig selv, og dele dine inderste og sværeste tanker med mig.


Jeg arbejder til daglig som psykoterapeut med speciale i sorg og livskriser, og min fineste opgave er, at hjælpe mennesker i sorg og i livskriser med at finde accept i den nye virkelighed, og derfra skabe et lykkeligt liv.

Mit inderste ønske er på det personlige plan er, at støtte dig til, at komme igennem din proces, så godt som overhovedet mulig, og opnå den samme glæde ved livet, som jeg selv har fundet efter min sorgproces (læs mere om min historie)

DET FØRSTE MØDE

For at opnå en succesfuld terapiforløb, skal du gerne føle, du “klikker” med mig. Det er helt naturligt at vi vibrerer energimæssigt bedre med nogle end med andre. Når du skal finde modet til forandring, er det vigtigt, du har tillid til mig, så du ved, jeg vil stå som en fast støtte lige ved siden af dig, når emnerne bliver svære at stå i selv. Jeg gør meget ud af at opbygge den nødvendige tillidsfulde relation.

Det første møde er en chance for os til at lære hinanden at kende, så jeg kan forstå, hvordan jeg kan hjælpe dig. Mange føler en stor lettelse allerede efter første gang, da det at få lov til at “læsse af” og blive lyttet til, er forløsende i sig selv.

På det første møde vil vi berøre generelle emner som f.eks hvad der bringer dig til mig lige nu. Jeg vil lytte til din historie, og vi vil berøre dit mål og dine tanker omkring terapi, din bagage, hvad der giver dig glæde og mening i livet.

HVOR MANGE SAMTALER SKAL DU HAVE?

Jeg har haft mange klienter i forløb hos mig, der står midt i den svære sorg, og noget af det første der kommer frem, er den ensomhed, der opstår, når man ud over savnet også skal rumme, at andre på ingen måde kan forstå, hvor lang tid sorgen tager, hvor meget den griber ind i alle hverdags-situationerne, samt hvor lidt energi der er tilovers til, at gøre de ting du gjorde, inden livet blev nulstillet.

Mange har længe efter tabet et stort behov for, at tale om sorgen, fordi det er så livsændrende. Desværre føler mange det samtidig, som om de er en belastning for omgivelserne, hvilket giver en svær følelse af ensomhed.


TERAPIFORLØB

Jeg taler og møder mennesker fra hjertet. Det er herfra vi er sårbare, men det er også herfra vi kan finde styrke.

Det kan være svært at mærke sine egne behov og styrker, og mange har brug for at komme i kontakt med sine egne ressourcer igen. En del af vejen ud af sorgen, er at mærke sin egen styrke til at skabe sit liv i en ny virkelighed.

Ved at turde møde et andet menneske i den allerdybeste sorg, bruger jeg min styrke og kærlighed til at hjælpe på vej, og på den måde hjælper jeg med at være i sorgen og til at finde tilbage til meningen og livet.

Sorg er en individuel proces, og der er ingen “rigtig” måde at håndtere det på. Det vigtigste er at være tålmodig med dig selv og søge støtte, når du har brug for det. Og husk, at selvom smerten kan føles uoverstigelig, kan tid og selvomsorg hjælpe dig med at finde en vej frem.

Hvis du har brug for mere information eller professionel støtte, så kontakt mig for en indledende snak.

Jeg har mere end 10 års professionel erfaring i terapi, gruppeterapi, parterapi og samtaler med mennesker i sorg og livskriser. Jeg har mere end 20 års personlig erfaring i personlig udvikling.

KONTAKT MIG