Lene Varming, Eksistentiel Psykoterapeut i Silkeborg
Lene Varming
Mit grundlag for at arbejde som psykoterapeut er funderet i min egen fortælling. I 2010 mistede jeg min ældste datter i en ulykke. En hændelse der fik mig til fuldstændig at ændre kursen i mit liv fra at være folkeskolelærer til at hjælpe mennesker i eksistentielle livskriser. Jeg har oplevet hvordan det er at miste fodfæstet i livet. Jeg har stået i nogle meget dybe og livsændrende processer, der alle har medvirket til en livsvisdom, jeg nu ønsker at hjælpe andre med. På den måde finder jeg mening i det meningsløse. Det er nærværet af kærligheden til min datter, der er nærværende i min terapi.
Jeg føler det derfor som mit kald at kunne være håbet, støtten og livsvejlederen for dig, der på den ene eller anden måde har miste en kærlighedsforbindelse. Om det er fysisk når vi mister ved død eller når vi mister kærligheden i et parforhold eller følelsen af ikke at kunne få kontakt til kærligheden i os selv, så skaber det ubalance i vores liv.
Om mig – professionel
Om mig – privat
Om mig professionelt
Om mig personligt
Det kan jeg tilbyde dig
Jeg kan hjælpe dig i alle livets svære facetter. For mig handler det om at du genfinder vejen ind til hjertet og den styrke, der ligger og venter på at komme til udtryk. Den er i os alle. Du skal lære at elske dig selv og stå i dit lys, for det er der du vil mærke roen og balancen.
Når jeg tilbyder samtaler til mennesker i sorg, er det fordi jeg ved, hvor vigtig det er at dele alle de tanker, der fylder så meget, med nogen. Det er vigtig at have nogen at være sammen med, når man føler sig allermest sårbar og nede i de dybeste huller og følelsen af ensomhed tager over.
Jeg tør godt være der, sammen med dig, for jeg har selv været der. Jeg er i samtalen nærværende og rummelig. Det er en meget følsom proces at skulle igennem, og det er individuelt, hvor lang tid sådan en proces tager – men man kommer igennem det!
Jeg er certificeret psykoterapeut fra ID Academy. Som afslutning på uddannelsen skrev jeg en omfattende opgave om at havne i en livskrise – hvad de fælles træk i de forskellige livskriser er og om hvordan de kan føre til en stor personlig udvikling.
Min Uddannelse
Jeg er uddannet ID psykoterapeut fra ID Academy ved Ole Vadum Dahl.
ID for Identitet for Integrativ Dynamisk. Jeg tager udgangspunkt i dig, før jeg f.eks anvender en bestemt metode. Dvs. jeg arbejder med flere forskellige metoder helt afhængigt af, hvem jeg sidder overfor, og hvad der bliver spurgt om hjælp til.
I’et står for Integrativ dvs. inkludererende og rummende. Anerkendelse er vigtig for, at det der udfordrer eller blokerer bliver set, så det derpå kan komme i bevægelse og forvandle sig til det, der er behov for dybest set.
D’et står for Dynamisk, hvilket vil sige, at jeg arbejder kreativt og åbent afhængigt af, hvad der sker i mødet og i nuet.
Som uddannet fra ID Academy har jeg en viden og erfaring fra mange psykologiske retninger, der hver især bidrager med værktøjer til en samlet psykisk værktøjskasse.
Jeg har lært at arbejde gennem 3 lag af identitet: Det yderste lag kalder man det REAKTIVE lag, som består af alle de forskellige roller og former vi antager i forhold til en situation, det KREATIVE lag, hvor vi er blevet mere bevidste om vores roller og former og inderst inde det 3 lag: ESSENSEN af hvem du er helt inde bag hjertet uafhængigt af tid og sted og situationer. ID står også for Identitet, da det grundlæggende er et spørgsmål om at blive mere bevidst om egen identitet, hvad vi identificerer os med? Hvem er jeg? Her kan hjertet hjælpe os med at finde helt ind til de svar, som giver dyb mening for os hver især.