Med taknemmelighed og dyb respekt anbefaler jeg andre, der oplever sorg, at kontakte Lene

Da jeg i januar 2015 i et splitsekund mistede min 19-årige datter – hun blev påkørt bagfra på en cykel/gangsti af en voksen mand på en ulovlig tunnet knallert – eksploderede min verden i fragmentiske stykker og splinter – alt blev mørkt uden håb, tro og tillid til fremtiden. Jeg var levende død og vandrede i de dødes rige uden, at kunne se andet end min egen smerte.

Men mødet med Lene -blev et møde med en skæbnesøster, et vendepunkt. Lene blev et fysisk “bevis” for, at der er håb og et liv på “bagsiden” af lidelsen. Et håb og en indsigt jeg ikke oplevede hos de almindelige psykologer, jeg efter tabet opsøgte. Sorg er i min optik ikke er en psykologisk selvudviklingsproces af egoet – men en barsk fysisk og psykisk fødsels – der var uden for min kontrol og som flænsede mig op og efterlod mig blødende og total ribbet for velkendte forestillinger og illusioner om livet og hvem jeg var. En morbid proces jeg ikke kunne holde pause fra og som kun kunne lindres ved menneskelig empati.

Af et menneske der turde gå ind i mørket med mig og skabe et rum for Sorgprocessen – et sådan menneske var/er Lene. I metaforisk forstand kunne processen beskrives således: Min datter kom til verden ved hjælp af en JORDMOR. Lene fungerede som “HIMMELMOR” og støttede mig i at føde mit himmelbarn.

Jeg kan derfor med taknemmelig og dyb respekt anbefale andre der oplever sorg, at tage kontakt til Lene.”

Alice Omand Grønhøj – Nors ved Thisted