Sorggrupper i Silkeborg

Små grupper på maks. 6 personer. 

Første gang gratis, derefter forpligtiger du dig til 9 gange – på den måde skaber vi tillid i gruppen. Grupperne er derfor også lukkede grupper.

Hyppighed pr forløb: 2 timer hver 14. dag i alt 10 gange

Pris i alt 1800 kr. 

Tilmelding: ring på tlf. nr. 60 91 23 15 eller skriv til lene@lenevarming.dk eller udfyld nedestående kontaktformular 

Sted: gruppeforløbene foregår i lejede lokaler på Padborgvej 354A i Silkeborg

Der er absolut tavshedspligt i gruppen.

Det vil være som samtalegrupper – bare et spadestik dybere.

 

Der starter nye sorggrupper op i Silkeborg til september.

De vil foregå mandag eller onsdag aften fra kl. 19 – 21.

En gruppe for kvinder +50 år der har mistet deres livsledsager – første gang onsdag d. 5. sep.

En gruppe for mænd +50 år der har mistet deres livsledsager – første gang onsdag d.  12. sep.

En gruppe for forældre/mor eller far der har mistet et barn over 10 år – første gang mandag d. 3. sep.

En gruppe for forældre/mor eller far, der har mistet et spædbarn – første gang mandag d. 10. sep.

Kig herind på min hjemmeside i august og få flere informationer om grupperne.

Hvis du sidder med et ønske om at deltage i et gruppeforløb, men ikke passer ind i de ovenstående grupper, så kontakt mig endelig og jeg vil forsøge at få en gruppe samlet med dit behov.

 

At blive mødt med genkendelse i sin sorg.

Da jmig-paa-en-engeg i 2010 mistede min elskede datter, var den sorg, der ramte mig og min familie lammende, tung og meget svær at være i. Jeg søgte overalt – hos psykologer, på nettet, i bøger, gennem venner, efter måder og redskaber, der kunne hjælpe mig ud af det kaos, mit liv pludselig var havnet i. Men det hjalp mig ikke rigtigt. Jeg mærkede ikke nogen form for lindring. Jeg var frustreret over ikke at vide, hvad jeg kunne gøre.

Jeg erfarede gennem månederne, der gik, at noget af den bedste hjælp for mig, var når jeg var sammen med andre, der også havde mistet deres elskede. De samtaler jeg havde med disse mennesker, gav mig først og fremmest en følelse af at blive set i min sorg men også en følelse af genkendelse, hvilket bragte mig ud af ensomheden og tanken om at jeg var den eneste, der havde det, som jeg havde det. Jeg havde nogen at spejle mig i og det var godt.

Men jeg manglede stadig nogle redskaber, jeg kunne bruge, når jeg sad for mig selv, og de mørke huller ramte mig, eller når jeg ikke kunne sove om natten pga. tankemylder. Mange af disse redskaber fik jeg gennem min uddannelse til psykoterapeut. Siden vi mistede vores datter i 2010 har jeg været gennem rigtig mange processer, som har gjort, at jeg nu igen er et sted i livet, hvor jeg ser det smukke og føler kærligheden til livet.

Det er på baggrund af disse erfaringer, jeg laver gruppeforløb op for dig, som har mistet din elskede. For at give dig de redskaber, der skal til, for at du kan komme til at se det smukke i livet igen. For det kan jeg hjælpe dig med, hvis du tør. Det kræver mod og styrke at tage det valg at komme ud af ”osteklokken” og begynde at dele det mest sårbare i dig. At turde stå i sorgen og tillade sig selv at mærke savnet men også kærligheden fra den elskede, du har mistet, er vejen til et helet hjerte.

Jeg møder dig med stor respekt og rummelighed for, hvor du er og hvad du magter og ser de små fremskridt, der er svære selv at få øje på og jeg forventer, du gør det samme overfor de andre deltagere i gruppen.

Vi vil gennem anerkendelse og respekt, møde hinanden fra hjertet og sammen finde ind til den ressource, som man har mistet kontakten til.

Kontakt mig, til en forpligtigende samtale og lad os sammen finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

læs her om, hvad andre siger

Kontakt: Ring på tlf. 60912315 eller skriv til mig på lene@lenevarming.dk eller udfyld kontaktformular