test: 1436

ID psykoterapi

Min uddannelse

Jeg er uddannet ID psykoterapeut fra ID Academy ved Ole Vadum Dahl.

ID for Identitet for Integrativ Dynamisk. Jeg tager udgangspunkt i dig, før jeg f.eks anvender en bestemt metode. Dvs. jeg arbejder med flere forskellige metoder helt afhængigt af, hvem jeg sidder overfor, og hvad der bliver spurgt om hjælp til.

I’et står for Integrativ dvs. inkludererende og rummende. Anerkendelse er vigtig for, at det der udfordrer eller blokerer bliver set, så det derpå kan komme i bevægelse og forvandle sig til det, der er behov for dybest set.

D’et står for Dynamisk, hvilket vil sige, at jeg arbejder kreativt og åbent afhængigt af, hvad der sker i mødet og i nuet.

Som uddannet fra ID Academy har jeg en viden og erfaring fra mange psykologiske retninger, der hver især bidrager med værktøjer til en samlet psykisk værktøjskasse.

Jeg har lært at arbejde gennem 3 lag af identitet: Det yderste lag kalder man det REAKTIVE lag, som består af alle de forskellige roller og former vi antager i forhold til en situation, det KREATIVE lag, hvor vi er blevet mere bevidste om vores roller og former og inderst inde det 3 lag: ESSENSEN af hvem du er helt inde bag hjertet uafhængigt af tid og sted og situationer. ID står også for Identitet, da det grundlæggende er et spørgsmål om at blive mere bevidst om egen identitet, hvad vi identificerer os med? Hvem er jeg? Her kan hjertet hjælpe os med at finde helt ind til de svar, som giver dyb mening for os hver især.

Hjertet i mit arbejde

Hjertet har en forbindende kraft, det er herfra, vi kan forbinde os til andre. Derfor giver det dyb mening for mig at arbejde med grupper. Det er her, jeg selv har oplevet og gjort erfaringer med de største forandringer og forvandlinger hen mod at bliver mere hel og fri. Ved at blive bedre og bedre til at møde hinanden fra hjertet kan vi sammen finde ind til den ressource, som du måske har mistet kontakten til. Ved at arbejde med hjertet, vælger vi, at gå direkte bag om det du måske er bange for. Der hvor al din kraft og styrke er gemt, det er vigtig for at blive bygget op på ny helt inde fra kernen i dig.

 

Evaluering efter 4. året på ID-Psykoterapeutuddannelsen

Jeg bekræfter hermed Lene Varming Nielsens deltagelse i 24 timers klinisk gruppesupervision i løbet af 4. året og samtidig vil jeg gerne udtrykke min støtte og opbakning til understående selvrefleksion som vi mundtligt har bearbejdet sammen. 

Lene har i løbet af 4. året fremlagt diverse cases af længere og kortere forløb i supervisionen.

"Du har et meget stort hjerte og har en gave gennem din egentilstand der gør, at selv svært belastede klienter kan skabe den nødvendige tillid og kontakt i dit terapeutiske rum. Du formår at lave terapi i øjenhøjde med dine klienter.

Jeg har set dig reflektere åbent og ærligt om modoverføringsaspektet og du har vist den professionelles kvalitet i forhold til at kunne holde centreringen sammen med en klient. Fagligt har du har vist et varieret udbud af metoder i dine cases og arbejder i det hele taget med en række forskellige relevante metoder fra uddannelsen. Jeg har været specielt imponeret over dit relationelle arbejde hvor du formår at tilbyde dine klienter et terapeutisk rum hvor man kan kan genforhandle selv dybere eksistentielle temaer og tilknytningstemaer. Gennem dit tillidsvækkende fordomsfrie nærvær har du en stor gave.

Fremadrettet kan jeg kun ønske dig rigtigt god arbejdslyst med dine projekter og klienter."

Steen Degn - Underviser ved ID Academy