Hvad er sorg?

Sorg er en naturlig følelsesmæssig reaktion på tab eller trussel om tab. Det er altså ikke selve det at miste, men reaktionen på at miste, man tolker som sorg. Sorg er en sjælsrystelse. Rammes man af sorg, mister man tilliden til verden for en stund. Opgaven for mig er således at hjælpe dig med at genfinde tilliden og dermed også meningen med livet.

Når vi på traumatisk vis bliver ramt bliver hele vores livsgrundlag truet. Det gør at vi for en stund mister vores basale tillid til verden. Vi oplever det man kalder en sjælsrystelse.

Der er ikke to, der oplever sorg på samme måde.

Hvad er en krise?

Når en begivenhed sker pludselig og dramatisk og helt uventet, rammes man traumatisk. En sådan traumatisk begivenhed vil altid udløse symptomer på angst og stress. Men ikke hver gang vil den ramte komme i en krisetilstand. Det afhænger af graden på traumet. Kun når sjælsrystelsen er særligt voldsom, bliver angsten så overvældende at den der bliver ramt, også bliver tanke- og følelsesforvirret. Det betegnes for en krisetilstand.

Følgende tekst er taget ud fra Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leicks bog ”Den nødvendige smerte”:

Det der karakteriserer krisetilstanden, er altså forvirring, og vel og mærke i et omfang der gør at den ramte er ude af sig selv og ikke magter sin hverdag rimelig normalt. Tanke- og følelsesforvirring viser sig som en ændring i den måde den ramte opfatter, bearbejder og husker informationer på. Oplevelsen bliver ofte beskrevet som uvirkeligt: ”Det var som om alting stod stille” eller ”Jeg var følelsesløs – det hele var som i en drøm”. Det er et tegn på at den ramte endnu ikke er begyndt at reagere. Efter chokket, som oftest aftager efter et par minutter eller op til få timer, begynder den ramte at reagere med forskellige angst- og stressreaktioner. De mest almindelige reaktionsformer er:

  • Genoplevelse af traumesituationen. Flashbacks af det skete finder sted igen og igen, evt. fuldt af mareridt og ubehagelige drømme.
  • Undvigelsesadfærd. Forsøg på at undgå tanker og følelser i forbindelse med det skete, manglende evne til at genkalde sig dele af traumet samt undgåelse af aktiviteter og situationer der minder om det skete fordi det stadig er for angstprovokerende.
  • Symptomer på psykisk overfølsomhed og øget anspændthed. Det kan være rasløshed, søvnbesvær, koncentrationsvanskeligheder, ængstelse, følelsesmæssigt tomhed, tristhed og gråd, skyld, skam og selvbebrejdelser, vanskeligheder i kontakten med andre, irritabilitet eller vredesudbrud, overdrevet væren på vagt og stærke ”fare-sammen” reaktioner samt almindelige fysiologiske rektioner som hjertebanken, svedeture, rysten og åndenød ved påmindelse om traumet.

Dette er normale reaktioner efter en ekstrem hændelse som forsvinder af sig selv efter nogle uger. Fortsætter symptomerne ud over en måned så livet på længere sigt præges af den traumatiske begivenhed, kaldes det for en posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD)

Når vi mister

Når vi mister en forbindelse som har betydning for vores basale tillid til livet, så knytter vi os i begyndelsen paradoksalt nok til det vi har mistet, på en mere symbiotisk måde end før. Der sker en slags sammensmeltning som forbinder os i at blive overvældet af separationsangst eller adskillelsesangst, som er en urangst. Denne form for symbiosefølelse skal vi gradvist opløse gennem sorgarbejde. Sorgarbejde er med andre ord adskillelsesarbejde og det kan, hvis vi tillader det, i mange tilfælde føre til en forvandling af vores selvfølelse. Det er kun følelsen af sorg der virkelig kan få os til at tage afsked og gøre mennesket rede til at indgå nye relationer. Evnen til at sørge bliver en forudsætning for at kunne genfinde den basale tillid til verden og udvikle følelsen af personlig integritet.